-
Usandheder og modstridende forklaringer: Peter Warnøes guldæg slår revner
ソース: BDK Finans / 29 11 2023 12:58:29 America/New_York
De seneste år har den 59-årige erhvervsmand Peter Warnøe turneret rundt med fortællingen om, at han har fået fingrene i et guldæg af den helt sjældne slags: I 2018 købte hans investeringsselskab Nordic Eye sig ind i det dengang lille selskab Bellabeat fra Kroatien, der sælger fitnessarmbånd med tilhørende apps til kvinder. Det var tilsyneladende en virkelig god idé. For siden har Bellabeat – ifølge Nordic Eye – udviklet sig til et selskab med omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus. Og ifølge Nordic Eye er værdien på det kroatiske guldæg eksploderet fra 400 millioner kroner i 2018 til svimlende 26 milliarder kroner i dag. En værdi, der med længder overgår C25-selskaber som Netcompany, Royal Unibrew og ISS, der alle har tusindvis af ansatte. »Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« siger Nordic Eyes administrerende direktør, Anders Kaasgaard, da Berlingske besøger ham på kontoret i Nyhavn. I alt har Nordic Eye – der har 350 velhavende investorer i ryggen – skudt næsten 500 millioner kroner i Bellabeat. Den investering står til at blive mangedoblet, hvis det kroatiske selskab kan sælges til en værdi på 26 milliarder kroner. Nordic Eye ejer omkring 20 procent af aktierne. »Det kan blive en virkelig god investering for os og vores investorer. Vi kalder Bellabeat vores egen Pandora, fordi casen er så vild,« siger Anders Kaasgaard med henvisning til kapitalfonden Axcels legendariske investering i det danske smykkeselskab Pandora, som endte med at give pengene 40 gange igen. Men det er langtfra alle, der kan få succeshistorien til at give mening. Berlingske har således talt med en række ekspertkilder i både Danmark og udlandet, som udtrykker forundring over Nordic Eyes høje værdisætning af Bellabeat. Samtidig viser Berlingskes research, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem Bellabeats succes og de data, der er offentligt tilgængelige. Det kroatiske selskab har desuden i flere tilfælde overdrevet sine meritter. Blandt andet har Bellabeat brystet sig af et storstilet samarbejde med Bank of America, som den amerikanske storbank ikke kan genkende udlægningen af. »Alt om dette selskab virker ubegribeligt. Men historien om samarbejdet med Bank of America rykker sagen op i en anden liga,« siger Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor og mangeårig chefkonsulent hos revisorforeningen FSR. En rutsjebanetur Bellabeat blev stiftet i 2014 af den slovenske skulptør Urška Sršen og Sandro Mur, som er matematiker og fra Kroatien. Begge var omkring 25 år, da de etablerede selskabet. Og deres idé var at skabe et fitness- og sundhedsarmbånd, der skulle hjælpe kvinder med at følge for eksempel søvn, vandindtag og stressniveau. Umiddelbart var det en succes. »De var lidt en pioner inden for deres område og havde tilsyneladende et innovativt produkt. De vandt i hvert fald flere regionale priser,« siger Mirna Marovic, som står i spidsen for den kroatiske brancheorganisation for kapitalfonde, CVCA. Marovic har et indgående kendskab til landets erhvervsliv og har fulgt Bellabeat fra sidelinjen, da hun – ligesom selskabet – har kontor i det såkaldte Hoto Business Tower centralt i hovedstaden, Zagreb. I årene efter opstarten var der ofte omtale af Bellabeat i medierne: Selskabet deltog i det anerkendte amerikanske program for startups kaldet Y Combinator. Den ene stifter, Urška Sršen, blev af Forbes udnævnt til et af verdens største talenter under 30 år. Og Bellabeat fik investeringer fra Universal Music, udvikleren af Googles Gmail, Paul Buchheit, samt den amerikanske milliardær Nicolas Berggruen. Men ifølge Mirna Marovic formåede selskabet ikke at leve op til den indledende hype. »Mit indtryk er, at Bellabeat i lang tid har været på lidt af en rutsjebanetur, fordi der er så stor konkurrence på deres område. Det er et selskab, jeg ikke har hørt så meget om de seneste år,« siger hun. Af samme grund bliver Mirna Marovic meget overrasket, da Berlingske fortæller, at en af Bellabeats investorer – danske Nordic Eye – nu anslår det kroatiske selskabs værdi til næsten fire milliarder dollar, som svarer til 26 milliarder kroner. Hun fortæller, at kun to selskaber i Kroatien officielt har status af unicorns – et globalt begreb, der bruges om selskaber med en værdi over en milliard dollar. »Og Bellabeat er ikke et af dem,« siger Mirna Marovic. »Det ville virkelig overraske mig, hvis Bellabeat havde så høj en værdi. Det er bestemt ikke mit indtryk, at tingene går så godt for dem,« tilføjer hun. »Det lyder mystisk« Det er svært at finde svar på, hvor succesfuld Bellabeat egentlig er. For trods hovedkontoret i Kroatien er selskabet registreret i den amerikanske delstat Delaware, og her bliver regnskaber ikke offentliggjort. Men ifølge Nordic Eye har selskabet næsten fem millioner betalende brugere og en omsætning, der sidste år var på 3,5 milliarder kroner. Det vil i så fald placere Bellabeat højt på listen over de største selskaber i den globale healthtech-branche, som selskabet er en del af. Men tallene undrer flere eksperter, som Berlingske har talt med. »Jeg har aldrig hørt om selskabet,« siger Tariq Osman Andersen, lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet med speciale i netop den slags teknologi, som Bellabeat sælger. Kan der findes et selskab med en værdi på næsten 26 milliarder kroner, der sælger den slags sundhedsteknologi, uden at du kender det? »Det lyder mystisk,« siger han. En af Tariq Osman Andersens kolleger på Københavns Universitet, adjunkt Sarah Homewood, har forsket i teknologi til sporing af fertilitet og menstruationscyklus. Hun er for flere år siden stødt på Bellabeats app Period Diary, der hjælper kvinder med at overvåge deres menstruationscyklus. »Men jeg betragter den ikke som en af de store menstruationsapps som Clue og Flo (selskaber med hovedsæde i henholdsvis Berlin og London, red.),« siger hun. Sarah Homewood har vendt sagen med sine tre kollegaer Josie Hamper, Nadia Campo Woytuk og Marie Louise Juul Søndergaard. De forsker i digital fertilitetssporing på henholdsvis University of Oxford, KTH i Stockholm, der er Sveriges største tekniske universitet, samt Arkitektur- og Designhøjskolen i Oslo. Ingen af dem har haft Bellabeat på radaren de seneste år. »Vi finder det meget overraskende, at Bellabeat skulle have så mange betalende brugere og være så store,« siger de fire forskere i en fælles udtalelse. Svenske Björn Jeffery har arbejdet med tech i mere end 25 år og står blandt andet bag den populære udvikler af børnespil Toca Boca. I dag sidder han i en lang række bestyrelser for selskaber i techbranchen, som han også behandler som klummeskriver for medier. Men Bellabeat siger ham ikke noget. »Jeg har aldrig hørt om dem,« siger han. Björn Jeffery har i flere år været investor i det føromtalte selskab Clue i Berlin, der ligesom Bellabeat har en menstruationsapp. Han kender derfor markedet. Men Jeffery har svært ved at begribe, at Bellabeat skulle have næsten fem millioner betalende brugere. »Det er utroligt usandsynligt. Der er ikke ret mange tjenester eller apps, der har så mange betalende brugere. Bellabeats tal virker meget, meget høje, og der er ingen data, der understøtter det. Det giver ikke særlig meget mening,« siger han og tilføjer: »Clue har en god forretning, men de er ikke i nærheden af at have fire-fem millioner betalende abonnenter.« Bellabeat ønsker ikke at kommentere de ovenstående udsagn, der af selskabet betegnes som »subjektive indtryk og meninger«. »Det er så stort og vildt« Tilbage på Nordic Eyes kontor i Nyhavn forklarer direktør Anders Kaasgaard, at det ikke længere er fitnessarmbånd, Bellabeat tjener de fleste af sine penge på. I dag kommer pengene i stedet fra kunder, der abonnerer på selskabets to apps, fortæller han. »Forretningen består hovedsageligt af det content, de sælger i appen. Omkring 80 procent af omsætningen kommer derfra,« siger Nordic Eye-direktøren og tilføjer: »De sælger abonnementer via App Store, som koster cirka ti dollar om måneden. Så når du har næsten fem millioner betalende brugere, så bliver det jo til rigtig mange penge.« Hvorfra ved du, at Bellabeat har næsten fem millioner betalende brugere? »Vi får rapportering fra dem hver måned. Vi har en plads i bestyrelsen og modtager selskabets reviderede årsrapport,« siger Anders Kaasgaard. Det er Peter Warnøe, der er Nordic Eyes repræsentant i bestyrelsen hos Bellabeat. Her sidder også finansmanden Jeppe Christiansen, som er topchef i Maj Invest. Ingen af de to har ønsket at udtale sig til denne artikel. At Bellabeat skulle have næsten fem millioner betalende brugere, stemmer imidlertid dårligt overens med oplysninger, som Berlingske har trukket hos App Store gennem dataportalen Sensor Tower. Her fremgår det, at Bellabeats to apps tilsammen er blevet downloadet mellem 10.000-30.000 gange hver måned gennem det seneste halvandet år. Og selskabets apps har de seneste ti år omsat for blot 720.000 dollar, svarende til fem millioner kroner. »Det tænker jeg ikke så meget om,« siger Anders Kaasgaard, da Berlingske konfronterer ham med tallene. Men hvordan giver det mening, hvis de – som du siger – har næsten fem millioner betalende abonnenter og en omsætning i milliardklassen? »Det skal du næsten spørge Bellabeat om.« Kan du forstå, hvis man står udefra og tænker; hvad er det her? »Det kan jeg godt forstå. Det er helt naturligt, synes jeg. Fordi det er så stort og vildt, som det er.« Har ro i maven Anders Kaasgaard fortæller, at Nordic Eye har omtrent 350 investorer, som både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere. De mange investorer har en meget stor økonomisk interesse i, at Bellabeat forbliver en succes. Berlingske er således kommet i besiddelse af en intern rapport, som Nordic Eye i løbet af sommeren 2023 har udsendt til sine investorer. Her fremgår det, at Nordic Eyes ene hovedfond har investeret i 13 selskaber i Danmark og udlandet. Men rapporten viser samtidig, at Bellabeat i denne fond alene står for 87 procent af de 13 selskabers samlede værdi. Med andre ord: Bellabeat er altafgørende for, at Nordic Eye lige nu fremstår som en stor succes. Ifølge Anders Kaasgaard er det imidlertid ikke usædvanligt i et investeringsselskab som Nordic Eye, at få selskaber fylder meget. Nordic Eye er nemlig en såkaldt venturefond, der skyder penge i selskaber på et tidligt stadie. »Og nu er Bellabeat jo også en vanvittig investering for os. Det er en virkelig, virkelig god investering,« siger han. Er det også en investering, du er helt tryg ved? »Jeg er ret komfortabel. Det giver mig ro i maven, at de får revideret deres årsregnskaber. Og vi kan se et meget, meget stort cashflow i selskabet. Men I burde tage til Zagreb og besøge dem.« Få dage senere sidder Berlingskes journalister i et fly med kurs mod Kroatiens hovedstad. Forretningshemmeligheder På 13. etage af Hoto Business Tower tager Bellabeats stiftere, Sandro Mur og Urška Sršen, imod i et mødelokale med udsigt over Zagreb. De er flankeret af en finansmedarbejder og en PR-ansat. Holdet fra Bellabeat giver ikke ved dørene: Hverken omsætningstal, indtjening eller antallet af betalende kunder ønsker de at fortælle noget om. De ønsker heller ikke at bekræfte, om de tal, som Nordic Eye har oplyst, er korrekte. »Vi kan bare sige, at det, Nordic Eye har udtalt, er meget generaliserede data, som vi ikke kan kommentere i detaljer på nuværende tidspunkt,« siger Urška Sršen. Men Nordic Eye fortæller, at jeres omsætning sidste år var på 525 millioner dollar (3,5 milliarder kroner, red.). Er det ikke et meget specifikt tal? »Jo, det er meget specifikt. Men vi ønsker ikke at kommentere omsætningen. Vi har aldrig ønsket, at omsætning skulle være offentlig kendt information.« Forelagt tallene fra dataportalen Sensor Tower går Urška Sršen i rette med den forklaring, som Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, har givet Berlingske. Bellabeat tjener ikke hovedparten af sine penge på apps til mobilen, fortæller hun. Ifølge Urška Sršen kommer langt størstedelen af omsætningen i stedet fra såkaldte web apps, som brugere tilgår via deres computere. Hun fortæller, at en del af Bellabeats omsætning på den kanal er hentet via opkøb af andre selskaber og brugere. Men de to stiftere ønsker hverken at oplyse navnene på de omtalte web apps eller forklare, hvor på internettet de kan findes. Det er forretningshemmeligheder, forklarer de. »Vi fortæller aldrig om de her opkøb. Det er nogle opkøb, som end ikke vores ansatte kender til,« fortæller Sandro Mur. Den svenske techanalytiker Björn Jeffery kalder forklaringen »underlig«. »Hvem gider sidde hver aften og tage sin computer frem og skrive ind, hvad man har spist, og hvordan man har sovet? Det gør man ikke. Du gør det jo på mobilen.« »Det her giver ingen mening,« tilføjer han. Berlingske har foreholdt Anders Kaasgaard fra Nordic Eye, at størstedelen af Bellabeats omsætning ifølge de to stiftere kommer fra web apps – og ikke apps på mobilen. I en kommentar skriver Nordic Eye nu: »Når vi taler om apps, så er det en samlebetegnelse, vi bruger (om både web apps og mobile apps, red.).« »Det har jeg aldrig sagt« Sandro Mur og Urška Sršen – der i øvrigt begge er 34 år – er heller ikke meget for at tale om, at deres danske investor, Nordic Eye, mener, at Bellabeat har en værdi på 26 milliarder kroner. »Vi kan ikke kommentere Nordic Eyes værdiansættelse. Vi kan bare sige, at vi aldrig har rejst penge til den værdiansættelse,« siger Urška Sršen. Har I rejst penge i nærheden af den værdiansættelse? »Nej,« siger Urška Sršen og tilføjer, at Nordic Eyes værdiansættelse af Bellabeat må være baseret på »forudsigelser«. Den slags kender hendes kollega Sandro Mur alt til. I 2016 – blot to år efter opstarten af Bellabeat – fortalte han i et stort interview med det kroatiske medie N1, at selskabet havde kurs direkte mod stjernerne. »Inden for to år bør vi have en værdi på en milliard dollar,« lød det i den forbindelse fra Sandro Mur. Men virkeligheden blev en helt anden, medgiver han nu. Allerede året efter blev Bellabeat ramt af det, han selv kalder »en virkelig stor krise«. »Jeg var ikke så god til PR, hvis jeg skal være ærlig. Det var en overvurdering, en alt for selvsikker udtalelse,« siger han. Bemærkningen om en snarlig værdi på en milliard dollar er dog ikke den eneste opsigtsvækkende udtalelse fra Sandro Mur i interviewet med N1 fra 2016. Her udtalte han også, at Bellabeat allerede havde en månedlig omsætning på 5,5 millioner dollar, som svarer til 37 millioner kroner. Da Berlingske konfronterer ham med den udtalelse, ryster Sandro Mur på hovedet. »Nej, nej, nej. Det har jeg aldrig sagt. Måske udtalte jeg for fire år siden, at vi solgte for 2,5 millioner dollar om måneden. Men jeg har aldrig sagt fem millioner. Aldrig. Det citat kommer ikke fra mig.« Berlingske har dog fået en autoriseret tolk til at gennemse videoen med interviewet, der fortsat ligger på nettet. Og tolken bekræfter, at Sandro Mur siger, at den månedlige omsætning var på 5,5 millioner dollar. Nu har Bellabeat en ny forklaring. I en mail oplyser selskabet, at Sandro Mur ved interviewet med Berlingske ikke kunne huske udtalelserne fra 2016. Men efter at have set videoen er han kommet i tanke om, at han faktisk oplyste den korrekte omsætning i interviewet. »I 2016 havde Bellabeat fået en god start på året, og Sandros udtalelse var en ærlig præsentation af virksomheden på det tidspunkt,« lyder det. Der er flere ting, der skaber forvirring. I sin markedsføring hævder Bellabeat, at 50 millioner kvinder stoler på selskabets menstruations-app kaldet Period Diary. Et tal, der heller ikke hænger sammen med oplysningerne fra Sensor Tower om, at Bellabeats apps samlet har 10.000-30.000 downloads om måneden. Sandro Mur har en forklaring på det høje tal: »Vi bruger det som et redskab i markedsføringen, og det handler om, hvor mange vi har hjulpet igennem alle vores platforme, nyhedsbreve og alt muligt,« siger han. Så Period Diary har ikke 50 millioner brugere? »Nej, der er ikke 50 millioner aktive brugere.« Efterfølgende har Bellabeat ændret sine tekster, så tallet 50 millioner ikke længere fremgår. Nu hedder det i stedet, at »kvinder over hele verden« bruger Period Diary. Der er altså usikkerhed om flere af Bellabeats udsagn. Men én sag skiller sig ud fra mængden. Kontrakt blev opsagt For i januar 2022 bragte en lang række kroatiske medier en bemærkelsesværdig historie om Bellabeat. I artiklerne fortalte Sandro Mur, at hans selskab i næsten et år havde arbejdet på at få tilført en stor mængde kapital fra nye investorer. Nu var processen kun få uger fra at blive afsluttet. »Det bliver vores største investeringsrunde indtil videre,« udtalte Sandro Mur og tilføjede, at hans selskab tidligere havde rejst 100 millioner dollar fra 28 forskellige investorer. Ifølge artiklerne var det verdens tredjestørste investeringsbank, Bank of America, der hjalp Bellabeat med kapitalrejsningen. Men den stort opslåede investeringsrunde blev ikke til noget. Og få måneder efter medieomtalen opsagde Bellabeat kontrakten med Bank of America. I dag har parterne forskellige versioner af, hvad der egentlig er foregået. »En misforståelse« Bank of America oplyser til Berlingske, at banken slet ikke kan genkende Bellabeats version af samarbejdet. Ifølge banken var samarbejdet ikke i nærheden af at munde ud i en stor tilførsel af kapital til Bellabeat, som Sandro Mur ellers hævdede i medierne. Den amerikanske storbank forklarer, at Bellabeat aldrig fremsendte det nødvendige materiale, som Bank of America skulle bruge for at foretage en såkaldt due diligence-proces, hvor kontrakter, regnskaber, kundeforhold og andet bliver gennemgået med en tættekam. Derfor blev det reelle arbejde med investeringsrunden – ifølge Bank of America – aldrig for alvor skudt i gang. Konfronteret med de oplysninger står Bellabeat fast på, at der var et langvarigt samarbejde med Bank of America. Men selskabet medgiver, at der aldrig blev gennemført en due diligence-proces. Fra det kroatiske selskab lyder forklaringen, at man hellere ville samarbejde med »andre partnere«, og at kontrakten med Bank of America derfor blev annulleret i april 2022. Berlingske har spurgt Bellabeats to stiftere, Sandro Mur og Urška Sršen, hvorfor deres selskab i januar 2022 oplyste til medierne, at det – med bistand fra Bank of America – var få uger fra at gennemføre en rekordstor investeringsrunde, når due diligence-processen endnu ikke var gennemført. Det har de imidlertid ikke ønsket at svare på. Selskabet kalder i dag sagen »en misforståelse«. Men Bank of Americas undren over Bellabeats version af samarbejdet stopper ikke her. Afviser kendskab til citat For i de kroatiske mediers artikler om investeringsrunden var der også en rosende udtalelse om Bellabeat fra en af Bank of Americas chefer, Stephen Bloom. »Vi er glade for at arbejde med Bellabeat, som vi deler de samme mål og værdier med. Bank of Americas team af højt rangerede eksperter er dedikerede til Bellabeat, fordi virksomheden har teknologi af høj værdi og erfaring inden for sundhed og wellness, hvorfor Bellabeat opnår en fremragende markedsværdi,« fortalte han. Men Bank of America oplyser til Berlingske, at banken ikke kan genkende, at Stephen Bloom har bidraget med en udtalelse til medieomtale af Bellabeat. I Zagreb fortæller Sandro Mur, at han ikke aner, hvor citatet fra Stephen Bloom kommer fra. »Jeg har ikke selv talt med ham,« slår Bellabeat-stifteren fast. Sandro Murs bedste bud er, at det er en kroatisk journalist, der har interviewet chefen fra Bank of America om samarbejdet med Bellabeat. »Journalisten spurgte Bank of America. Det er deres artikel. Jeg ved det ikke,« siger Sandro Mur. Og I udsendte ikke en pressemeddelelse om samarbejdet? »Nej, medierne kontaktede mig, og jeg fortalte, at vi arbejder med Bank of America, og at vi planlagde at rejse 100 millioner dollar.« Men sådan hænger det ikke sammen. Berlingske har været i kontakt med en kroatisk journalist, som har dokumenteret, at både pressemeddelelsen med nyheden om den forestående investeringsrunde og citatet fra Stephen Bloom blev sendt fra Bellabeats egen pressemedarbejder. Bellabeat afviser at have opfundet citatet fra Stephen Bloom. I den forbindelse har selskabet til Berlingske fremsendt brudstykker af en mailkorrespondance mellem Stephen Bloom og en ansat fra Bellabeat, hvor der omtales et »citat«. Men citatet fra artiklen fremgår ikke af korrespondancen. Bellabeat oplyser, at selskabet også har været i mundtlig kontakt med Stephen Bloom. Bank of America fastholder dog over for Berlingske, at Stephen Bloom aldrig har givet et citat om Bellabeat til brug for offentlig omtale. https://www.berlingske.dk/virksomheder/usandheder-og-modstridende-forklaringer-peter-warnoees-guldaeg-slaar